Product added to basket

  • logo
  • 0 0

Handels- og leveringsbetingeler

2SMILE er en salgskanal for IN2DENT ApS.  Når du således køber varer på www.2smile.dk, køber du disse varer af IN2DENT ApS - cvr.nr.:  38947524.

 

Skovkanten 18

8660 Skanderborg

E-mail:     kontakt@2smile.dk

Telefon:   7733 0009

 

INDHOLD

  1. Bestilling
  2. Betaling og sikkerhed
  3. Levering
  4. Fortrydelsesret
    1. Returnering
    2. Tilbagebetaling
  5. Reklamation
  6. Klageadgang
  7. Logstatistik

 

1.Bestilling

Hos 2SMILE kan du bestille varer via hjemmesiden eller via mail.

Har du forespørgsler til varer, som ikke er på siden, er du velkommen til at kontakte os via mail:  kontakt@2smile.dk eller tlf. 7733 0009 mandag kl. 8.00-16.30.  Vores svartid på mail er 1 hverdag.

Kundeservice har lukket weekender, helligdage, juleaftensdag samt Grundlovsdag.

Når du bestiller varer via 2SMILE skal du være opmærksom på at det automatiske ordresystem hos 2SMILE sender en e-mail til dig, der indeholder en fakturakopi. Vi opbevarer fakturakopien, således at du kan rekvirere den senere pr. e-mail.

Alle priser på 2SMILE angives inklusive alle danske afgifter, told mm og inklusive moms. Priserne er dagspriser.

Når du handler hos 2SMILE, indgås aftalen på dansk.

Et køb hos 2SMILE foretages gennem følgende trin:

  1. Find den eller de varer du ønsker og læg dem i indkøbskurven, gå herefter til kassen.
  2. Vælg forsendelsesmåde
  3. Indtast dine personlige oplysninger, vælg evt. din tandlæge og godkend 2SMILE´s  handelsbetingelser
  4. Vælg betalingsmåde
  5. Tjek at alle oplysninger er korrekte på opsamlingssiden og godkend købet
  6. Vi modtager din ordre i vores system og du modtager en e-mail som bekræftelse.
  7. Varen reserveres til dig.
  8. Afsendelse 2smile pakker alle hverdage frem til kl. 15:00 (undtagelser kan forekomme). Vi tilbyder at udsende med PostNord og GLS. Vil du følge op på afsendelsesstatus før eller efter ordren, så kontakt os. Vi kan ikke garantere at du modtager din bestilling næste hverdag, men vi bestræber os på - I samarbejde med PostNord og GLS, at få alle varer ud den førstkommende hverdag. Har du ikke modtaget din ordre efter 3 hverdage, så bedes du kontakte kundeservice, som så kan spore pakkeforsendelser. Ved brevforsendelser kan vi hjælpe med at efterlyse disse efter 7 dage. Sådan sikrer du dig at tages hånd om din ordre og at den bliver fulgt helt til dørs.
  9. Vi trækker beløbet på din konto
  10. Du modtager varen med en faktura.

 

2. Betaling og Sikkerhed

Betales med betalingskort er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1200 kr. når dit dankort misbruges ved brug af pin-koden.

Vi anvender 3D Secure i betalingsforløbet, for at beskytte dig og dit betalingskort mod svindel. Du kan læse mere om 3D Secure her

Data du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort er krypterede (SSL), og det er således kun Nets, der kan læse dem. Hverken 2SMILE eller andre har mulighed for at læse dataene.

Beløbet for varerne trækkes først, når varerne sendes fra 2SMILE. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.

Du modtager automatisk en ordrebekræftelse, når du bestiller.  Når du har godkendt 2SMILE´s handelsbetingelser, vil du automatisk modtage mail om pakkens vej til dig.

Bemærk !  For at købe varer hos 2SMILE skal du være fyldt 15 år og have dit eget elektroniske købskort.

 

I vores e-butik kan du betale med følgende betalingsmidler:

· Dankort

· Danske Mastercards

· Udenlandske Mastercards

· VISA

· VISA Electron

· Maestro

· MobilePay

· VISA Electron

· Bankoverførsel

· Fakturering

Ved bankoverførsel el. lign. er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.

Repræsenterer du en virksomhed eller en offentlig institution, kan du evt. kontakte os for betaling med faktura.  2smile tilbyder fakturering direkte til den offentlige virksomhed via EAN.  Ved EAN fakturering pålægges et gebyr på 99 kr. ex. moms for den administrative håndtering.

 

3. Levering

  • Ordrer over 399 kr. sendes fragtfrit ved levering i Danmark til GLS pakkeshop
  • Ordre under 399 kr. leveres til pakkeshop mod et leveringsgebyr på 29 kr. Gælder leverance til med enten PostNord eller GLS efter eget valg.
  • Ordre under 399 kr. kan leveres privat med PostNord eller GLS mod et leveringsgebyr på 49 kr.
  • Ved forsendelse af tunge pakker (over 10 kg.) til en privatadresse forbeholder 2SMILE sig til at fakturere et ekstra gebyr. I givet fald kontakter 2SMILE dig, inden varen afsendes.
  • Forsendelser til EU-lande og Norden sker med et leveringsgebyr på 229 kr. uanset ordrebeløb og kun ved pakker under 2 kg.
  • Forsendelser til Grønland, Island og Færøerne sker mod et leveringsgebyr på 245 kr. ved forsendelse med skib og 395 kr. ved forsendelse med fly.
  • 2smile sender ikke varer til lande udenfor EU.

Vi sender dig et tracking nummer via e-mail når pakken forlader vores lager. Dette kan du bruge til, at følge din pakke så du kan se hvilken dag den leveres. Er posten gået forgæves kan du afhente din pakke på dit lokale posthus.

Skulle pakke sedlen mangle i din postkasse, kan du stadig afhente pakken på dit lokale posthus mod fremvisning af gyldigt ID og dit pakkenummer.

Når du modtager dine varer, skal du kontrollere, at pakken er ubeskadiget. I modsat fald skal du kontakte 2SMILE på mail: kontakt@2smile.dk  eller tlf. 7733 0009.

 

4. Fortrydelsesret

Du skal inden 14 dage fra modtagelsen give os meddelelse om, hvis du ønsker at fortryde dit køb af varer fra 2SMILE. Dette gøres ved at kontakte os pr. mail: kontakt@2smile.dk. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular som vedlægges returforsendelsen. Den finder du her.

Fortrydelsesretten løber fra den dag, hvor du har modtaget din vare eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis. 

Hvis du har købt flere varer hos 2smile, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt under én ordre. Bemærk, at du ikke får leveringsomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

I din meddelse om returnering bedes du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Det er ikke muligt at fortryde et køb, blot ved at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give os tydelig meddelse herom.

 

4.a Returnering

Du skal sende din vare/varer retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. 

Når fortrydelsesretten benyttes, skal du selv betale portoen for at sende varen retur. Du bærer risikoen for varen fra afsendelse til varens levering. Udgifterne for returnering er afhængig af varen vægt og størrelse men forventes højst at beløbe sig til ca. 100 kr.  

Varen kan sendes til:  2SMILE, Skovkanten 18, 8660 Skanderborg, Att: Fortrydelse

Alle produkter, der af sundheds- eller hygiejnemæssige hensyn, ikke kan sælges videre, hvis emballagen bliver brudt, kan ikke returneres. Returnering af denne type varer, skal ske i den originale og ubrudte emballage. Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde den fungerer på. Med andre ord kan du prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug. 

Ved returnering er det vigtigt, at du sender produktet som pakke med Track and Trace nummer, så pakkens rejse kan spores. PostNord erstatter kun bortkomne pakker såfremt de er sendt som pakke.

 

4.b.  Tilbagebetaling

Hvis du fortryder hele dit køb, tilbagebetales købesummen til dig. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Ønsker du pengene indsat på din bankkonto er det vigtigt, at du oplyser dit registreringsnummer og kontonummer.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den. 

5. Reklamation 

Der gives efter købeloven en reklamationsret i 24 måneder på alle varer. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet som er opstået 24 måneder efter købet. Det er dog en forudsætning at disse mangler ikke er opstået som følge af din fejlagtige brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen. Er reklamationen berettiget kan man enten få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Du skal reklamere inden rimelig tid efter du har konstateret manglen. Reklamerer du inden 2 måneder anses reklamationen altid for værende rettidig. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget. 

Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger. 2SMILE indestår ikke for transportskade ved returnering. Det er alene en sag mellem forbruger og dennes transportør.

Skulle du, mod forventning, modtage en transportskadet pakke eller du opdager en skade på produktet. Skal det anmeldes indenfor 24 timer, fra modtagelse af pakke. Anmeldelsen bedes sendes via vores Transportskade skema.

Ved synlige udvendige skader, påtager kunden selv ansvaret for det skadede produkt. Modtager du en pakke med synlige skader, så nægt modtagelse. Pakken sendes tilbage til os og vi opretter sagen med transportøren og sender straks en ny ordre til dig, således du ikke bliver ulejliget med en defekt vare.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav, uden omdeling eller lignende.

Når du ønsker at reklamere over et produkt skal det indsendes til os på vores adresse:

 

2SMILE

Skovkanten 18

8660 Skanderborg

Att:  Reklamation

 

6. Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til 2SMILE´s kundeservice kontakt@2smile.dk  eller på tlf. 7733 0009. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du, hvis betingleserne er opfyldt, indgive en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk."

Du har også mulighed for at gøre brug af EU-kommissionens nye online klageportal, ODR. Denne platform er hovedsageligt relevant hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder adgangen til denne portal via dette link her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/, hvor du kan indgive din klage.

 

7. Logstatistik 

2SMILE anvender en såkaldt logstatistik, det vil sige et statistiksystem, der opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har haft, hvor de kommer fra, hvor på websitet det forlades m.v. 2SMILE anvender logstatistik med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter.

Dine personlige oplysninger

For at du kan indgå en onlineaftale med 2smile, må du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • Email-adresse
  • Eventuelt navnet på din tandlæge.

2SMILE foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig. Navnet på din tandlæge benyttes til administrative formål. Personoplysningerne registreres hos IN2DENT ApS. Oplysningerne opbevares ukrypteret i fem år, hvorefter de slettes. Når der indsamles personoplysninger via websitet, sikrer 2SMILE, at det altid sker med dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeres om, præcis hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor.

Den dataansvarlige for ordre købt via 2SMILE er administrerende direktør hos IN2DENT ApS, Erik Mousten Rasmussen.

Oplysninger afgivet til 2SMILE videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand. Som registreret hos 2SMILE har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven, og henvendelse i forbindelse hermed rettes til 2SMILE via mail: kontakt@2smile.dk 

Cookies

2SMILE anvender cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter.

Cookies bruges til:

• at skabe øget brugervenlighed.

• at huske, hvilke produkter der opbevares i indkøbskurven, når du handler på websitet.

En cookie er betegnelsen for, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på brugerens harddisk). På den måde genkender serveren (f.eks. et websted), hvem brugeren er, ved brugerens næste besøg. Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på et website, f.eks. et indtastet brugernavn i forbindelse med login til en særlig sektion på webstedet.  En cookie lagres på brugens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan vælge at slå cookies helt fra.

 Handelsbetingelsernee er opdateret d. 25.01.2018